|
Stifinderne 1953 - 2003 |
Serien om Stifinderne i de sidste 50 år fortsætter her med at fortælle videre om de ting, vi har taget med gennem årene. Første del handlede om de ting, der står udendørs. Denne gang handler det mest om de ting, der er inde i hytten.
Selvom vores flyttelæs i 1996 kunne være i en 20 fods container, så er der alligevel mange ting, der er kommer med. De fleste gamle ting er samlet i det store lokale og på 1. sal, men i værkstedet sidder der ved vinduet et metalskilt med tallet 139. Det er husnummeret fra hytten på Gl. Kirkevej.
Selve skiltet har ikke den store historie, men det kom med som et minde om den hytten hvor den største del af Stifindernes arbejde har fundet sted (Stifinderne havde hytte på Gl. Kirkevej 139 fra 1969 til 1996). Skiltet er lavet af en spejderfar, som havde hørt, at vi ønskede os et husnummer. Måske havde vi tænkt på noget mere spejderagtigt, men når nu nogen havde lavet et nummer til os, så blev det sat op, og med tiden blev det en naturlig del af hytten.
I det store lokale har vi tre slags bænke. De nyeste er de kraftige “hvide”. Dem har Støtteforeningen fået lavet hos en pensionist, som bor i nabolaget, og som om vinteren går i sin kælder og laver forskellige ting af træ, men mest borde og bænke. De grønne bænke overtog vi sammen med hytten på Gl. Kirkevej, de hører oprindelig sammen med de høje borde og blev i starten brug af Richard Løvehjerte i hytten på Gl. Kirkevej så de er fra omkring 1960, - måske ældre. De lakerede bænke har fulgt Stifinderne gennem alle årene, så har de mennesker, der har været medlemmer i Stifinderne ikke andet til fælles, så har de i det mindste siddet på de samme bænke og ved de samme borde.
Standerne, der står i hjørnerne, er en historie for sig, - den vender vi tilbage til.
I hjørnet ved brændeovnen hænger en stor økse på en træplade omgivet af en masse billeder. Som det fremgår af billederne, så viser de vinderne af forældreturen de forskellige år. Traditionen med forældreture går længere tilbage, end der er billeder. Jeg ved ikke præcis hvornår den første forældretur fandt sted, men jeg vil tro at det var i starten af 1960’erne. I starten var det kun fædrene, der tog af sted sammen med troppen lørdag, når man fik fri fra skole og arbejde. Formen og indholdet i turene har skiftet gennem årene, men formålet har hele tiden været, at spejdere og forældre skulle have nogle gode og sjove oplevelser sammen.
I 1983 var der ingen forældretur, da gruppen fejrede 30 års jubilæum, så da vi skulle planlægge forældreturen i 1984, syntes vi at der var behov for at starte fra bunden, så hele turen blev planlagt og beskrevet meget detaljeret. Det betød at denne forældretur på mange måder kom til at sætte standarden for forældreture de næste mange år. En af de ting turen startede var traditionen med at tage et billede af den vindende patrulje og hænge det op i hytten. Vandrepræmien består af to dele, dels træpladen som er et stykke af den planke, der skulle have været brugt til et navneskilt til hytten (omtalt i februar bladet), dels af en økse. I forbindelse med oprydning på et civilt beredskabslager en gang sidst i tresserne var der blevet nogle økser i overskud, dem havde Stifinderne fået. Problemet med økserne var, at de var af dårlig kvalitet og derfor let gik i stykker, da de samtidig var store og tunge, gik der ikke ret lang tid, før vi kun havde én tilbage. I forbindelse med forældreturen i 1984 blev den fundet frem, pudset op og brugt som præmie. Den røde snor er en Riddersnor, en slags super duelighedstegn for spejdere.
Når man nu sidder og skriver historien synes jeg at det er lidt ærgeligt at vi ikke har et billede af alle deltagere fra hvert år, for på en måde er alle deltagere jo vindere, set i forhold til dem der ikke deltog.